Akupunktur Mod Astma (Juli 2011)

Hvert tiende barn eller voksen lider i dag af astma i forbindelse med en allergi og antallet er stigende. Der er dobbelt så mange med astma-problemer som for bare ti år siden. Astma er arveligt betinget og tilstanden rammer ofte folk i deres tidlige leveår, Astma-anfald kan særligt hos spædbørn blive fremprovokeret i forbindelse med tidlige infektioner som for eksempel en forkølelse eller influenza og deraf følgende øget slimproduktion. Astma-allergi hænger ofte sammen med en allergi mod støv, dyr, luftforurening, røg, mug eller overfor visse madvarer. De fleste astma-patienter vokser fra deres sygdom og dens symptomer, når de bliver ældre. Udvikler man astma som voksen kan det være udløst af eksempelvis kemikalier, stress, rygning og forurening. Akupunktur kan benyttes, hvad enten man oplever at være belastet af kronisk astma eller akutte anfald. Ved akupunktur-behandling bruges tynde nåle på astma-punkterne for især lunger, nyrer og binyrer. Der er ved flere videnskabelige undersøgelser rundt om i verden fundet tydelige beviser på akupunkturens effektivitet mod astma. Prøv akupunktur og få saften og kraften tilbage